Kulturelt Samvirke støtter og koordinerer kulturelle aktiviteter i Favrskov Kommune.
Samvirket står for at:
Informere om kulturelle aktiviteter i Favrskov Kommune, bl.a. via bibliotekernes hjemmesider
Koordinere og stimulere kulturelle aktiviteter og arrangementer i kommunen
Muliggøre kulturelle aktiviteter, der ikke er realistiske for de enkelte foreninger, grupper osv.
Give økonomisk støtte efter ansøgning.
Medlemskredsen:
Medlemmerne af Kulturelt Samvirke finder du blandt foreninger, organisationer og institutioner i Favrskov Kommune med et kulturelt virke, som har tiltrådt samvirkets vedtægter.
Det er gratis at være medlem.
Alle medlemmer får ca. hvert kvartal sendt referat fra Samvirkets seneste møde med oplysninger om tilskud, underskudsgarantier og afslag.
Ansøgning om økonomisk støtte:
Kulturelt Samvirke har til formål at yde støtte til kulturelle aktiviteter i Favrskov Kommune. Støtten er som hovedregel rettet mod grupper og foreninger med et kulturelt virke.
Støtte kan gives som underskudsdækning eller som direkte tilskud, og kan være op til 20.000 kr. Der er fire årlige ansøgningsfrister for ansøgninger til Kulturelt Samvirke:
1. februar, 1. maj, 1. september og 1. december.
Ansøgning sendes til sekretær Allan Fabricius via mail-adressen ks.favrskov@gmail.com.
Kulturelt Samvirke holder møde en til to uger efter ansøgningsfristerne, hvor de enkelte ansøgninger bliver behandlet. Herefter gives besked til ansøgerne via mail.
Find ansøgningsskema på Favrskov Kommunes hjemmeside:
https://favrskov.dk/demokrati/udvalg-og-bestyrelser/kulturelt-samvirke
Send ALTID ansøgningen i god tid inden arrangementet. Træf beslutning om ansøgning allerede i forberedelsesfasen.
Annoncering på www.kultunaut.dk er en forudsætning for støtte.